Smedekær, de første boliger i den nye bydel, Hersted. Med plads til alle generationer og dig og dine.

Midt i den nye bydel, Hersted, ligger Smedekær. Her opfører AG Gruppen og Alma Property Partners 200 nye lejligheder mellem 47-106 m2 fordelt på 1-4 værelser.

Sweco Architects er arkitekten bag projektet, der består af tre boligblokke, der tilsammen danner rammen om et grønt fælles gårdrum. Her er adgang for ejendommens beboere og det kan frit benyttes til sociale stunder og leg i sommervarmen eller i vintervejret.

Lejlighederne - indrettet med blik for hver detalje

Alle boliger er udstyret med altan, terrasse eller tagterrasse på minimum 6 kvadratmeter og boligerne er indrettet i velvalgte og smagfulde materialer. Generelt er der lagt vægt på rummelige leverum indrettet med Svanekøkken, lyse egetræsgulve og flot lysindfald fra de store vinduespartier med udsigt over byen eller gårdrummet.

Badeværelserne er indrettet med gulvvarme, vaskemaskine og tørretumbler. I lejlighederne er der lagt vægt på gode opbevaringsløsninger i form af skabe og alle lejligheder har adgang til privat depotrum enten i lejligheden eller i den fælles kælder.

Kort sagt, er der skabt plads til dig og dine.

Se ledige boliger

Kom til åbent hus i Smedekær

Vi holder løbende åbent hus, hvor du kan opleve en møbeleret prøvebolig.

Kom til åbent hus

Fællesfaciliteter - et grønt hjerte med rum til at mødes

I hjertet af Smedekær, omkranset af boliger, finder du det grønne gårdrum, der frit kan benyttes af ejendommens beboere. Gårdmiljøet er anlagt i zoner, hvor der er lagt vægt på at skabe udendørs rum, der giver anledning til ro og fordybelse, men hvor der samtidig er plads til samvær på tværs af generationer. Her kan naboer mødes i væksthuset, ved petanquebanen eller på legepladsen og skabe relationer året rundt.

Området - en ny bydel skyder op

Hersted er beliggende nær Vestskoven og Herstedøster Landsby. Området, der i dag er en del af et større erhvervsområde i Glostrup, vil i de kommende år gennemgå en spændende forvandling til en ny og levende bydel med bolig og erhverv.

Bor du her, får du altså den bedste kombination af et flot nyt bykvarter i udvikling og en beliggenhed med naturskønne områder, indkøbsmuligheder, den kommende letbane og meget mere lige udenfor døren.

I området er der desuden lagt vægt på attraktive forhold for cyklister og gående med den populære supercykelsti, Albertslundruten, der fungerer som en grøn cykelforbindelse mellem Vestegnen, Frederiksberg og København og med forbindelse til uddannelsesinstitutionerne Copenhagen Business School og Københavns universitet i København.

Ledige boliger

Flere billeder af lejlighederne og området